Over hækken

I sommeren 2012 besøgte en af mine ambassadør kolleger folkemødet på Bornholm.
Der var en bornholmer der henvendte sig til hende, og roste hende for at komme til klippeøen,
og bryde tabu - for det var der virkeligt brug for.

Da hun fortalte om episoden, satte jeg mig ned og skrev denne lille historie.
Den beskriver meget godt en af de vigtige grunde til at jeg holder mine foredrag.

Adam Hansen var nu kun 5 minutter fra dagens største udfordring, og han led.

Når morgenkaffen var løbet igennem maskinen om fem minutter,
ville han gå ud i haven og snakke over hækken med hans nabo gennem 15 år,
Nina Johansen, sådan som de havde gjort i snart 10 år.
På sin egen hemmelighedsfulde måde holdt han meget af hende,
og han ville gerne have at hun beundrede ham.
Hvordan skulle hun kunne beundre ham - hvis hun kendte sandheden,
hvis hun vidste at han faktisk led af Paranoid Skizofreni,
hvis hun vidste, at han, verdensmanden Adam, kun var en facade,
og at de ti minutter han dagligt måtte holde facaden,
sled så meget på ham at han efterfølgende måtte hvile sig en time.
Hvis hun vidste det… han turde ikke tænke tanken til ende.

Kaffemaskinen bibbede - det måtte overstås.

Døren lukkede sig bag hende.

Han var dog en betagende verdensmand.

Hvor ville hun ønske at hun havde hans styrke.

Men, det var en trøst at hun følte, han kunne lide hende.

Han skulle bare vide… uh, hvis han vidste det,

hun turde knap tænke tanken til ende,

Hvis han vidste at hun led af paranoid skizofreni.