Tjah man starter vel med en begyndelse...
Der var stille i manégen, fuldstændigt stille, alle holdt vejret...
På linen som var spændt ud mellem fødsel og død dansede han.
På den ene side af linen lå afgrunden... mørket... kulden... Alle kunne mærke suget fra den.
På den anden side lå manien... flammerne... Intensiteten... Alle kunne mærke hvordan den trak -
men alle vidste også at flammerne kunne fortære enhver.
Og linedanseren dansede.
Når en tilskuer i et øjebliks stabilitet fik tid til at trække vejret, skete det at de tænkte:
-hvad tænker linedanseren på?
-han virker så ubekymret om de to afgrunde?
-Hvorfor gør han dog dette?
Denne blog er en invitation ind i linedanserens hoved,
Vær velkommen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar